Nicklas Vega

Når hundebid bliver til et hundeliv

 

En uheldig oplevelse kom til at ændre Nicklas’ liv for altid

 
Nicklas Vega er adfærdsekspert og uddannet hos Center for hundeadfærd ved Rie Ravn og ejer Lupo Hundecenter i Fredericia. Nicklas bor i Kolding sammen med kæresten Anne.
 
Nicklas arbejder fuld tid med hunde. Hele tiden og altid: Træning, adfærdskonsultationer i hele landet, genoptræning efter operationer, foredrag for foreninger og hundetrænere, nosework, fysiologiske behandlinger, enetimer, formidling af hunde til nye hjem osv. osv.
 
Hundene er uden tvivl Nicklas’ verden. Og der er ingen grænser for hans nysgerrighed. Alt kan fange hans interesse, hvilket også har betydet at han stadig uddanner sig inden for hundeområdet.
Og i den smule fritid han har, træner han også de to-benede: Han har nemlig også en uddannelse i human træning, som han bruger tid på, når han skal tænke på noget andet end hunde.
 
Men passionen for hunde er virkelig den der fylder mest i Nicklas’ liv.
Det ’sjove’ er at han ikke engang er vokset op med hund, som mange af hans kollegaer er.
Men HELT ’grøn’ er han dog ikke udi at være hundeejer:
Han har haft intet mindre end 12 forskellige hunde som voksen.
Passionen kom dog faktisk først da han blev bidt meget voldsomt af en hund, og hvor han efterfølgende kæmpede for at den IKKE skulle aflives!
For i Nicklas’ verden måtte det jo være ejeren der havde begået fejlen. Ikke hunden. Det var en sej kamp. Og da den sag var slut, gik han all in i at uddanne sig indenfor hunde.
 
I flere år uddannede han sig derfor, og tog alle de kurser og uddannelser han kunne komme i nærheden af. Nysgerrigheden og dedikationen fornægter sig ikke her 😉
Og for cirka 5 år siden kunne Nicklas åbne Lupo Hundecenter. Det er stadig kun starten på Nicklas’ mission og der er stadig en masse godt i vente, lover han.
 
Men hvad kræves der at blive en god adfærdsspecialist? Nicklas føler at det både kræver selvindsigt, viden, nysgerrighed, dedikation, overskud, brede skuldre og mod.
Har han alt det? Oh yes! Ydermere har han også et rigtig godt netværk af kollegaer og en familie der bakker ham op.
Og for at give et billede af hvor meget det kræves at kunne føre drømmen og dedikationen ud i livet, fortæller Nicklas at de var 8 elever da han dengang tilbage for år tilbage læste til specialist. I dag arbejder de to af de 8 med hunde på fuld tid. Det siger lidt om hvor meget det kræver af en selv og ens omgivelser at kunne leve af det. Man skal virkelig ville det. Og man skal kunne tage meget negativitet, hvis man som Nicklas udfordrer normerne nu og da og stiller (i nogens øjne) ’upassende’ spørgsmål.
 
Alt dette kunne godt foranlediges en til at tro at Nicklas sommetider godt kunne få den tanke at arbejdet i hundeverdenen er alt for hårdt og mentalt trættende, og at han hellere ville arbejde i et almindeligt job med en chef og møde ind fra 9 – 17. Og hvor han kan holde fri om aftenen og i weekenderne.
Den tanke strejfer ham da også sommetider i et svagt øjeblik. Men så kigger han på sine hunde og går en tur med dem og mærker efter. Og så er han ikke et sekund i tvivl: Han skal det her med hunde. Nu og altid! Hunde er hans liv og hunde har brug for ham. Bum!
 
Derfor ønsker han også at give os et godt råd med på vejen: Hvis du har en hund med adfærdsproblemer, så søg hjælpen hos en professionel. Lad nu være med at finde råd på de sociale medier!
 
Hvis du vil i kontakt med Nicklas eller bare vide mere om ham, kan du finde ud af mere ved at kigge på hans hjemmeside www.lupohundecenter.dk eller finde ham på Facebook