Christina Stougaard Plaetner

Dyrlæge Christina Stougaard Plaetner besluttede sig for at ville være dyrlæge som 4 årig

Den beslutning stod hun ved

Christina Stougaard er 34 år og uddannet dyrlæge. Hun er gift og har to små børn (Lili på 4 år og Otto på 1 år). Så i øjeblikket går næsten al hendes fritid med hendes børn og hendes mand.

Christina bor i Sydhavnen i København. Ud over at arbejde med dyr, og hygge sig med familien når hun kommer hjem. Så kan Christina godt lide at være kreativ (tegne, male, hækle) og at være i naturen og gå på loppemarkeder.

På spørgsmålet om, hvorfor Christina ville være dyrlæge, kommer svaret prompte:
’Helt enkelt: Fordi jeg elsker dyr! Især hunde. At kigge ind i et par hundeøjne, eller putte med en hund. Det er bare det bedste. Og så har jeg altid syntes at medicin og kirurgi var spændende. Så det er jo en oplagt måde at kombinere de to ting på. Jeg har altid vidst at jeg gerne ville arbejde i praksis, hvor to dage aldrig er ens. Og din hverdag er udfordrende og spændende.’

Uddannet dyrlæge

Christina blev uddannet som dyrlæge i januar 2011. Og har arbejdet i en dyrlægepraksis siden da.
Desværre har hun ikke hund derhjemme…endnu.
Pt tillader familiens boligsituation ikke at de har en hund. Men det er bestemt planen, at de skal have en firbenet ven i fremtiden. Fortæller hun smilende.

For dyr er en stor del af Christinas liv. Hun kan ikke forestille sig ikke at have dyr omkring sig. Heller ikke i sit arbejdsliv. Så hvis ikke hun skulle have uddannet sig til dyrlæge, så havde hun uddannet sig til noget andet der havde noget med dyr at gøre:
Ifølge Christinas forældre, har hun ville være dyrlæge siden hun var 4 år. Og hun er gået efter det lige siden. Så Christina har faktisk aldrig overvejet at skulle lave andet end at være dyrlæge. Det har bare ligesom altid været en del af hende.

Og nu hvor hun er voksen og uddannet dyrlæge, synes hun det er fantastisk at få lov til at arbejde med dyr hele dagen. Det er givende og livsbekræftende på rigtig mange planer. Og så synes hun også det er rigtig dejligt at snakke med dyrenes ejere. Og at kunne rådgive og vejlede dem.

Dyrlæge Christina Stougaard Plaetner
Oplever du hunde i dit daglige arbejde på klinikken, som har skader / sundhedsmæssige problemer som følge af dårlig eller forkert pelspleje?

’Ja, det ser jeg da ind i mellem. Men aldrig på grund af ond vilje. Nok nærmere på grund af manglende viden. Det vigtigste er at folk sætter sig ind i hvilken race de køber. Det gælder ikke kun i forhold til behov for pelspleje. Det gælder også i forhold til racens sind, behov for motion og træning. Og så at man som ejer træner med hunden, fra den er hvalp, alt det man gerne vil kunne gøre ved den: Om det er kloklip, pelspleje, rens af ører eller børste tænder. Så kræver det træning og en positiv tilgang uden tvang. Så kommer man langt.’

 

Tusind tak til Christina fordi vi måtte lære hende lidt bedre at kende 🙂