Lang pels,  Pelspleje,  Teknikker,  Tot i pandehåret

Sådan laver du en tot i pandehåret på din hund

Når din pelshund bliver omkring 4 – 6 måneder, begynder pandehåret at blive så langt, at det hænger lidt fremad og kan genere for udsynet.
Du kan vælge enten at klippe det, eller at lave en lille tot for at holde pelsen væk fra øjnene.

Her får du vores lille guide til hvordan du kan lave en tot i pandehåret på din hund:

  • Sæt din hund på trimmebordet (eller hvor du plejer at ordne dens pels ).
  • Red pandehåret tilbage med en lille ansigtskam så det bliver skilt fra skægget på snuderyggen.
  • Saml en lille tot i midten, og sæt et lille tyndt elastik omkring. Her er det vigtigt at elastikken er lavet af TPU. Det er det mest elastiske og mest skånsomme materiale. Det knækker ikke pelsståene og sidder rigtig godt i pelsen.
  • Når elastikken sidder godt, sørg da for at løsne lidt under selve elastikken ved at ‘trække ud ‘ i pelstotten så den ikke sidder for stramt ned mod huden.

Nu har du lavet en tot på din hund.

Se i vores video herunder hvor vi bl.a. viser hvordan du laver en tot (og sætter en sløjfe i ) :

Er det første gang din hund skal have en tot, vil den nok ikke synes det er særlig spændende at have et elastik i. Og den vil sikkert køre hovedet hen over gulvet for at prøve på at få den ud 🙂
Det kræver – lige som med så meget andet – øvelse og tilvænning, både for dig og din hund. Det handler om at blive ved med at øve og gøre det igen og igen, og så lærer din hund det hurtigt.

Du kan købe elastikkerne flere steder på nettet. Vi kan dog anbefale dig dem her. Og hvis du ikke allerede har en ansigtskam, kan vi anbefale dig denne her.

Rigtig god fornøjelse med at ‘træne tot’ 😉

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *