Derfor skal du vælge den rette opdrætter
Hvalpe,  Hvalpetid,  Pelspleje

Derfor skal du vælge den rette opdrætter (og få lettere ved at passe pelsen på din hund)

Filtre, knuder og dårlig samvittighed

Du kender det sikkert godt:

Din hund HADER at få ordnet sin pels.
Og du HADER at skulle ordne din hunds pels.

Det er ikke verdens bedste scenarie når man har en pelshund. Vel?
Ikke desto mindre er det vildt frustrerende, og den dårlige samvittighed ligger og ulmer:

  • Hvorfor pokker formår jeg ikke at lære min hund at blive børstet?
  • Hvad er det jeg gør forkert?
  • Jeg har fejlet som hundeejer
  • Det er alligevel for stor en opgave

Men det betyder ikke at det er din skyld at det er kommet så vidt, at din hund ikke er ubetinget begejstret for børsten og kammen.
Det betyder nemlig ret meget hvor stort et arbejde opdrætteren af din hund har lagt i at vænne den til at få ordnet pels i de første 8 leveuger.

Derfor bør du være kritisk i din søgen efter den rette opdrætter, inden du beslutter dig for, hvem du ønsker at købe hvalp hos.
Og ja, der er ofte lange ventelister hos de gode opdrættere. Men er det ikke bedre at vente det længere, og så være sikker på at tingene er i orden?

I så fald, så er de grundlæggende ting som pelspleje en helt naturlig ting for hvalpen når den flytter hjem til dig. For det har den jo allerede lært at det er sådan det er. Det du så skal gøre når du overtager den nye hvalp er at fortsætte der hvor opdrætteren slap.
For det duer naturligvis ikke at du bare læner dig tilbage og tænker at nu har den jo lært det der med pelspleje, og så behøves du ikke gøre mere. Sådan fungerer det desværre ikke 🙂

Det er opdrætteren der har lagt grundstenen til det gode kommende samarbejde mellem dig og hunden. Nu er det op til dig om det skal fortsætte. Hunden er nemlig ALTID klar på at samarbejde 🙂

I vores kennel House of Coton de Luxe har vi pt. et lille kuld hvalpe på 5 uger. Her er vi i fuld gang med at vænne dem til deres fremtidige liv som familiehunde. Her undgår de heller ikke at komme under børsten hver dag. De slipper heller ikke for at blive lagt på bordet, komme om på ryggen, få klippet negle osv. osv. 🙂

 

Når hvalpene flytter hjem til deres nye familier er de for længst vænnet til at få ordnet pels, blive lagt ned osv. Så det er ikke nyt og farligt. Derfor er det nemmere for de nye familier at komme igang med pelsplejen, end hvis de skulle starte fra nul.

Nu tænker du måske: Ja ja, og hvad kan jeg så bruge det til? Jeg HAR jo allerede en hund der ikke kan lide at få ordnet pels. Jeg kan jo ikke skrue tiden tilbage.
Og det har du jo ret i. Du kan ikke skrue tiden tilbage, men det behøves du heller ikke, for heldigvis kan du stadig gøre noget. Du kan godt lære din hund at få ordnet pels, selvom den ikke har lært det som hvalp. Og det vil vi fortælle dig mere om i vores næste blogindlæg, så hold øje med siden her 🙂

Kan du ikke vente så længe, så kan du også købe vores bog Praktisk Pelspleje. Det er Danmarks eneste pelsplejebog som gennemgår alle pelsplejestadierne fra hvalp til senior. Prisen er kun 275,- og kan købes lige her.
Der er yderligere tilknyttet videos til alle arbejdsgangene som vi kommer ind på i bogen, så du nemt kan lære hvordan man gør. Nemmere bliver det ikke 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *