Arbejdsgange,  Hvalpe,  Hvalpetid,  Pelspleje

Pelspleje når hunden er drægtig og har fået hvalpe

Vi venter hvalpe i vores lille stueopdræt.
Terminsdatoen er sat til d. 5.5. 2019 så vi må vente tålmodigt i ca. 4 uger endnu. Og vi glæder os rigtig meget til at møde de små <3
Det er en rigtig dejlig og travl periode vi har foran os. Men hvert et sekund er det hele værd.

I tiden vi har foran os, inden den store dag, begynder vi at forberede og planlægge de forestående 8 hvalpeuger. Det betyder også at hundemors pels skal forberedes.

Vi gør således

  • Vi sørger for at hundens pels er klippet i en let bamseklip.
  • Ca. 1.5 uge inden forventet fødsel, klipper vi pelsen under maven på hende. Så  kan de kommende små komme til mælkebaren uden at ‘få hår i maden’.
  • Vi vasker pelsen i en god fugtgivende shampoo / conditioner for at den kan modstå de kommende hvalpes hårde slid på den.
  • Hver gang pelsen er børstet eller vasket, afslutter vi med at kramme en god pelsolie ind i hårstråene. Det gør vi for at give dem ekstra styrke og vitalitet.
  • Når hvalpene er født, vasker vi hende kun let bagtil med en engangs vaskeklud. For at fjerne det værste snavs efter hvalpefødslen.
  • Efter en lille uge, bliver hundemor vasket ordentligt bagtil.
  • Et par dage efter fødslen sørger vi for at hundemors pels dagligt bliver børstet let igennem. Den filtrer nemlig når hun ligger så meget på siden og giver mad til hendes hvalpe.
  • Hundemors skæg får også ekstra opmærksomhed i de første uger efter hvalpefødslen: Hun sørger for at holde hvalpene rene, og det betyder at hun slikker dem en del. Det går ud over hendes skæg, som er mere fugtigt i længere tid end normalt. Derfor sørger vi for at holde det så tørt som muligt. Og reder det igennem flere gange om dagen for at få tilført lidt luft så det tørrer hurtigere.
  • Når hvalpene er blevet lidt ældre og kan klare sig uden hundemor i lidt længere tid, får hun sit første rigtige bad. På det tidspunkt er det også tiltrængt. Hun får samtidig lidt alenetid, hvilket hun måske sætter lidt pris på 🙂
  • I hele hvalpeperioden og tiden efter, er vi meget opmærksomme på at hun får en korrekt sammensat foder med ekstra energi. Hvalpene har taget så meget fra hende via mælken, at hun både er blevet tyndere, og pelsen er tør og slidt. Derfor er vi meget opmærksomme på at hundemor får nok af de rette protein- og energikilder. Det betyder at bl.a. at pelsen ikke bliver så hårdt medtaget, som hvis vi ikke var opmærksomme på det.
  • Når hvalpene er flyttet hjemmefra er det ‘Spa-tid’. Her får pelsen ekstra megen opmærksomhed: Vi giver en pelskur mod tør og slidt pels og hun bliver studset lidt så hun hurtigt kan vende tilbage til sin flotte pels inden hun fik hvalpe.

Pelspleje når hunden er drægtig og har fået hvalpe

Det var en kort gennemgang af hvad vi gør med hundens pels når vi har hvalpe.
Der findes mange måder at passe hundemors pels på. Og der er ikke nogen måder der er mere rigtige en andre: Om man vælger at vaske hundemor før, under og efter fødslen er jo helt op til en selv. Og om man vælger at klippe hende elle ej, er jo i princippet også ligegyldigt. Alle har deres måder at gøre tingene på, og man skal naturligvis gøre det på den måde man selv har det bedst med.

Det der er vigtigst at holde sig for øje, er at hundens pels ikke må filtre (det er keyword i alle henseender når det gælder pelspleje).

Nu vil vi hygge lidt med den kommende hundemor i sofaen. Måske vi også lige får en ‘lille snak’ med de kommende små vapser inde i maven, der snart begynder at vise sig med en skøn bule.

Pssssst… Hvis du gerne vil lære hvordan du kan passe pelsen på din hund fra hvalp til senior, og få både tips og tricks i bogform og på video, så er vores bog ‘Praktisk Pelspleje’ lige noget for dig 🙂
Du kan købe bogen lige her.

 

2 kommentarer

    • Praktisk Pelspleje

      Mange tak 🙂
      Vi håber I kan bruge det vi skriver, både her på vores blog men også i vores bog, når I får jeres lille tot 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *